Caveman træning = formålsorienteret træning

Mon hulemanden tog 50 armbøjninger, 50 Burpees og 300 body weight squats på vej hjem med sit bytte? Og mon han tænkte på funktionel træning? Nej han lavede “formålsorienteret træning”, fordi hans dagligdag krævede. Læs i denne artikel om caveman træning.

Det første spørgsmål der rejser sig forud for denne artikel må være; ”Trænede en hulemand?”. Her kan både svares ja og nej. For hulemanden handlede hverdagen om overlevelse. Han gik på jagt, byggede, samlede og forsørgede sin familie og sig selv. Det var gennem disse aktiviteter hulemanden fik sin alsidige træning. Vi er altså født og konstrueret til at bevæge os meget dagligt. Vores inaktive livsstil og den moderne verdens teknologi, har gjort at vi har bevæget os langt fra den livsstil som vores forfædre havde og dermed brugt deres kroppe på. I dag lever vi i et fredeligt samfund, hvor det er mere end nemt at blive doven og samtidig stresset. Egentlig et interessant paradoks. Det er nemt at tage bilen til vores arbejdsdag foran skærmen på kontoret, og aftensmaden er let at finde i det lokale supermarked. I takt med denne moderne og inaktive livsstil er der derfor et øget behov for daglig og korrekt træning for at bruge din krop på den måde den er bestemt til, så du kan blive den ondeste sundeste moderne caveman. Ved at lære denne form for træning vil du blive langt stærkere og sundere på en meget naturlig måde.

Læser man om træning vil man ofte støde på udtrykket “funktionel træning” – et begreb mange ønsker at fremhæve som værende den mest effektive træningsform. Denne træning, hvad enten det er crossfit, styrketræning eller sportsspecifik træning vil ofte udelukkende være orienteret omkring det at øvelserne skal være funktionelle. Dvs. ligne de funktioner man har brug for til sin sport eller i hverdagen, samtidig med at øvelserne er målorienteret med et ønske om f.eks. muskelvækst, vægttab og præstationsfremme. Træningen fokuserer på repetitioner, set, tid og tempo, samt det at have fysisk udmattelse for øje. Mon hulemanden tog 50 armbøjninger, 50 Burpees og 300 body weight squats på vej hjem med sit bytte?

Kom med og få den fedeste træningsoplevelse 14/1 2012 – Caveman træning – og oplev hvordan du på en sjov måde kan få en naturligt stærk og sund krop

Træningen ved CPH Caveman Event 2012 vil være en helt speciel træningsoplevelse, da cavemantræningen vil være formålsorienteret med udgangspunkt i naturlige bevægelsesmønstre og situationer. Du vil blive instrueret af fysioterapeut og moderne caveman Michael Schjerling, der vil give dig optimal træning med udgangspunkt i de syv primale bevægelsesmønstre din krop er konstrueret til og som var helt essentielle for hulemandens overlevelse, og derigennem gøre dig hurtigere, stærkere og optimere din krops bevægelsesevne.  Glæd dig til en kanon og meget anderledes træningsoplevelse hvor alle kan være med.

Se program og invitation til CPH Caveman Event 2012 og skynd dig at melde dig til. Der er begrænsede pladser.

De bedste hilsner – Michael Schjerling


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: