Brevkassen

Spørgsmål fra en bruger. Svar fra Sarah Bohl, der er praktikant på SCHJERLING.dk

 

Skrevet af Sarah Bohl 140610

 

Spørgsmål (Rikke Pedesen): Hvor meget sundt fedt skal børn have?

Svar (Sarah Bohl): Så længe børn bliver ammet, får de alt det de skal bruge gennem modermælken, også i forhold til fedt. Når børn så begynder at spise fast kost sammen med resten af familien, skal de bruge de samme mængder fedt som dem. Det er derfor vigtigt, at familien spiser varieret, så at børn ikke kommer til at mangle noget mens de vokser. Hvis man snakker om sundt fedt, tænker de fleste på umættet fedt, som skal forebygge livsstilssygdomme. Men hvad med det mættet fedt, som vores kropsceller hovedsaglig består af? Se også artiklen på følgende link: http://www.alun.dk/sund-kost/livet-er-fedt.html#

Her viser forskellige undersøgelser, at der er en modsat sammenhæng mellem forbrug af mættet fedt og forekomsten af hjertesygdomme.  Der er kun få studier, som viser det modsætte og det var dem, som blev offentliggjort.

Modermælk indeholder mere kolesterol end stort set alle andre fødevarer. Over 50 % af dets kalorier kommer fra fedt, hvoraf det meste er mættet. Både kolesterol og mættet fedt er essentielt for børn og babyers vækst, specielt for hjernens udvikling.

På baggrund af dette stiller spørgsmålet sig om hvad der er sundt fedt. Jeg mener, at mængden og kombinationen mellem de forskellige fedttyper udgør om man betegner det som sundt eller usundt. Variation er vigtigt for vores krop også med hensyn til andre fødevarer. Så vil jeg afslutte med at sige: Spis sundt ved at spise varieret og spis ”alt med måde”.

Spørgsmål (Rikke Pedersen): Hvor troværdig er denne nye undersøgelse om, at frugt og grønt ikke er forbyggende mod kræft?

Svar (Sarah Bohl): Først og fremmest vil jeg sige, at det er meget vigtigt at være kritisk over for undersøgelser. Denne undersøgelse er baseret på at man havde to grupper, hvor den ene af dem spiste mange grøntsager og den anden ikke så mange eller slet ikke nogen. Så følger man de to grupper i længere tid og ser hvordan de udvikler sig. Denne form for undersøgelse er ikke ret præcis, fordi man ikke kan ekskludere alle andre faktorer forsøgspersonerne bliver udsat for. Det kunne f.eks. være sol, udstødning, røg, alkohol etc.  Vi får heller ikke at vide, hvordan disse personer har levet før undersøgelsen og hvor præcist de har skrevet ned, hvor meget frugt de spiste. Desuden er der også en sammenhæng mellem kræft og ens gener. Det er derfor rimeligt risikabelt at konkludere på basis af denne undersøgelse, at frugt og grøntsager ikke hjælper med at forebygge kræft.

Hvis du ikke kender Chris McDonald’s reportage, der hedder ’fuck cancer’, ville jeg i hvert fald anbefale dig at se den på følgende link:  http://fuckcancer.dk/

På denne side kan du også finde vigtige informationer om, hvordan frugt, grøntsager, urter og krydderier har reddet hans fars liv og har helet ham fra kræft i spiserøret.  Men ligegyldigt hvad man tror på i forhold til denne undersøgelse, er frugt og grønt meget vigtigt for os, fordi de er vores vitaminkilder. Der er også andre positive effekter ved at spise frugt og grønt. Det er bare vigtigt at spise frugt med måde, fordi det også indeholder kalorier i form af frugtsukker.

Spørgsmål (Rikke Pedersen): Hvor meget mælk skal små børn (10 mdr. til 3 år) have?

Svar (Sarah Bohl): Sundhedsstyrelsen anbefaler at en normal person drikker en halv liter mælk om dagen. Deres argument for anbefalingen er, at man får kalcium gennem mælk for at opbygge et stærkt skelet. Der er meget forvirring omkring anbefalinger i forhold til mælk. Derfor vil jeg nu lige prøve at afklare nogle ting omkring dette emne.

Når et barn bliver født er det helt naturligt, at det bliver ammet af moren og udelukkende får brystmælk. Det er en naturlig proces som også kan ses hos dyrene. Jo større barnet bliver, jo mindre har det brug for mælken og går over til en almindelig kost.

En anden ting er, at mennesker er den eneste art, der drikker mælk fra en anden art. På følgende link kan du læse en meget spændende artikel omkring dette:

http://www.alun.dk/sund-kost/maelk-sundt-eller-skadeligt.html

Hvorfor mener vi at vi har brug for mælk? Mælk indeholder kalcium og protein, som er vigtigt for vores knoglebygning og vækst og forebygger Osteoporose (knogleskørhed). Desværre er der rigtig mange mennesker, der ikke kan tåle mælk. Det er da også en grund til. I Danmark pasteuriserer man mælk inden man sælger den, så at alle skadelige bakterier bliver dræbt. Pasteurisering er en proces, hvor mælken bliver varmet op til 72 grader. Det er desværre også for varmt for alle de gode mælkesyrebakterier, der hjælper os med at fordøje mælken.

Mælk er ikke livsnødvendigt, fordi der også er mange andre fødevarer, der indeholder kalcium. Det er f.eks. skæreost, mandler, grønne grøntsager, havregryn, bønner, kerner, fuldkorn. Nogle af disse ting er måske svært at få børn til at spise. Men generelt er det meget vigtigt, at man har et godt vitamin D indtag sammen med at man spiser kalcium. Med alle de mange forskellige mælkevarianter der findes i dag, er det svært at få nok vitamin D, da det kun bliver optaget sammen med fedt. Jo mindre fedtprocenten er i mælk, jo mindre er også vitamin D indholdet. Studier har vist, at en krop i ernæringsmæssig balance også er i stand til at udnytte selv små mængder kalcium til opbygning af et stærkt skelet. Så det handler om at have en balanceret vitamin D og kalcium indtægt for at kunne udnytte deres positive effekter. Vitamin D findes i fed fisk, levertran, ost og avocado. Især om vinteren er det vigtigt at passe på ens vitamin D indtag, for der mangler vi solen til at danne vitamin D i vores krop. Hvis man ikke kan få barnet til at spise noget af dette, er kosttilskud også en god mulighed.  

Mit svar på spørgsmålet ville altså være, at du som mor bliver nødt til at vurdere, hvordan dit barn har det med at drikke mælk. Hvis der ikke er nogle problemer med fordøjelsen af mælk, kan dit barn godt drikke mælk. Men så ville jeg anbefale, at du køber økologisk sødmælk eller rå mælk, som kan købes på Frederiksberg Rådhusplads lørdage kl. 12-16. Det er altid vigtigt at tænke over, hvor vores mad kommer fra. En ko som står udenfor og spiser græs hele dagen giver jo mælk med ernæringsmæssigt højere kvalitet end en ko, der står indenfor med meget lidt plads og spiser foder.

Dit barn kan sagtens undvære mælk, hvis du føler, at det har det bedre med det. Så ville jeg anbefale, at du giver nogle vitamin D kosttilskud, hvis du føler, at dit barn ikke får nok af det gennem maden.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: