Er du højre- eller venstre hjernehalvdel dominant ?

Hvad afgør om du bliver bedst til at bruge højre eller venstre hånd? Det var et spørgsmål jeg for nylig stødte på hos en MMA-udøver.

Her er mit svar:

Det er et samspil mellem arv og miljø-mæssige faktorer, der gør om vi bliver højre- eller venstre hjernehalvdel dominante, men selv om man kalder det dominans, så vil der altid være ting man er bedre til at burge den anden side til, så på en måde er den også dominant, bare inden for sit eget specielle felt. Når babyer og små børn skal tegne og spise med ske bytter de normalt hånd en masse gange. Til sidst finder de den side de bliver mest glade for at bruge. I gamle dage kaldte man venstrehåndede for kejthåndede, fordi man syntes at det var forkert. Derfor lærte alle at skrive med højre hånd før i tiden. Dvs. dine bedste og oldeforældre har lært at skrive med højre også selv om de måske syntes bedst om venstre. Ofte kan disse personer skrive med både venstre og højre i dag, men har tillært sig bedst kvalitet med højre. Og ofte skriver de med højre i dag og laver meget andet med venstre.

Anyway, så bliver langt de fleste venstre hjernehalvdel dominante og bliver således bedst til at gøre de fleste dynamiske bevægelser med højre. Skrive, kaste, slå m.v.

På samme måde som at du har en foretrukken arm og et foretrukkent ben, så er du også højre- eller venstreøjet. Dette kan du teste ved at strække dine arme frem foran dig og forme et hul med hænderne så langt fremme du kan. Kig nu gennem hullet på et fast objekt med begge øjne. Luk nu det venstre øje. Hvis du stadig kan se objektet helt klart, så er du højreøjet. Hvis objektet forsvinder og kommer igen når du lukker højre øje, så er du venstreøjet.

Ca. 80% af nervebanerne krydser. Det betyder at højre sides muskler hovedsageligt styres fra venstre hjernehalvdel. Venstre hjernehalvdel er også den maskuline, logiske, handlekraftige, matematiske. Den højre hjernehalvdel er derimod bedre til kreativitet, intuition, indlevelsesevne, musik og den slags. Den refereres ofte til som den feminine. I dag lægges der i vores samfund meget vægt på venstre hjernehalvdel dominante aktiviteter. Vi lærer i skolen på meget logiske måder og mindre er overladt til fantasi og fri lej som middel til indlæring. Bl.a. derfor favoriseres venstre hjernehalvdel.

Er man meget dominant til en af siderne vil man få meget ud af at tæne den svage side, samt træne samkoordinationen mellem højre og venstre side med krydsmønsterbevægelser og samsynsøvelser. Dette kan gøres på flere måder. Det kan øge koordination, indlæringsevne, styrke m.v.

Er man fx dominant så man er langt bedst til at bruge højre side dynamisk, vil man ofte gerne slå og sparke med højre arm og ben, men eksempelvis helst springe på venstre og holde fast med venstre. Det er fordi venstre er blevet god til noget helt andet, nemlig at stabiliserere.

Forestil dig at du er højre håndet og skal save (eller bruge kniv og gaffel). Så vil du holde statisk på brættet eller om gaflen med venstre hånd (isometrisk) og arbejde dynamisk med højre. Skal du holde med en hånd på cyklen eller i bilen vil du ofte vælge venstre, da den er bedst til statisk muskelarbejde. Omvendt vil du springe på venstre ben, men det er fordi et spring og afsæt dels kræver meget stabilitet i afsætsbenet for at kunne overføre kraft fra underlaget og dels fordi et spring kærver en stor og hurtig acceleration og dynamisk bevægelse i bl.a. modsatte ben og det var højre jo bedst til.

Der er mange faktorer i spil i forhold til hvorfor man lige udvikler nervebanerne og synapserne som man gør. Der er ikke to egetræer i egeskoven der udvikler sig ens og sådan er det også med os mennesker. Derfor kan du være venstre håndet og højre benet og fx. skrive med venstre, men bokse med højre hånd bagerst osv. Repetition is mother of skill, så jo mere man gør noget jo stærkere bliver koden i nervesystemet. Use it or loose it, så det er vigtigt konstant at træne, så man ikke rustner. Du kan have opnået et hvilket som helst niveau, men hvis du ikke bruger det, så mister du det stille og roligt.

Med respekt,
Michael Schjerling


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: